Hop til hovedindholdet

ALFA

GRATIS forløb for pårørende

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Onsdag d. 13. marts 2019 kl. 16:30 til 19:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 13. marts 2019 kl. 09:00

Sted

Alfa København, Sankt Kjelds Plads 12, 2 sal, 2100 København Alfa København
Sankt Kjelds Plads 12, 2 sal
2100 København

GRATIS forløb for pårørende

Vis lignende arrangementer


Arrangementsbeskrivelse

Familiebehandling

Alfa København tilbyder GRATIS forløb for pårørende for alle pårørende til misbrugere.

Alle pårørende er velkommen til at deltage, uanset om du har nogen i behandling hos os eller ej. Det kræver blot at de melder deres ankomst, så vi ved hvor meget kaffe der skal brygges.

Hver anden onsdag klokken 16.30 til 19.00 er der familiebehandling. Behandlingen har et dobbelt sigte. Vi ønsker at understøtte forståelsen hos familierne for den afhængiges proces og samtidig yde støtte til rollen som pårørende. Erfaringsmæssigt kan familiemedlemmer eller pårørende have alvorlige konsekvenser i form af depression, angst og udbrændthed.

Ved hjælp af undervisning og problemløsende gruppeterapi, kan deltageren blive bevidst om de mekanismer, som ubevidst aktiveres i familien. Deltagelse i familiebehandlingen forebygger disse mekanismer som i værste tilfælde kan være med til at fastholde den nedadgående spiral.

Behandlingsforløbet

I behandlingsforløbet får de pårørende indsigt i de forskellige adfærdsmønstre, som de ubevidst kan gøre brug af, som en forsvarsmekanisme. Dette giver sig til udtryk ved at de ofte vælger at ignorere problemerne eller lader som om, at de ikke er så alvorlige, som de er.

På samme måde vil de få øje på og indsigt i undertrykt vrede, og lære nye måder at håndtere og udtrykke vrede på. Der arbejdes med grænser, hvor den pårørende får nogle værktøjer til, hvordan han eller hun kan begynde at sætte grænser. Samt slippe kontrollen og fastholde hensynet til sig selv på en konstruktiv måde. Dette vil i sidste ende gavne misbrugerens bedringsproces og den pårørendes egen livskvalitet.

Hos Alfa København betragter vi misbrug og kemisk afhængighed som en løsning på stressfaktorer, der kan traumatisere både misbrugeren selv samt dennes familie og øvrige pårørende. I den familieorienterede behandling har vi implementeret familieunderstøttende samtaler med de berørte parter, både undervejs i forløbet og som efterværn. Således kan misbruger og pårørende mødes i en anerkendende dialog. På den måde lærer de at gøre brug af de værktøjer og mestringsstrategier, de har tilegnet sig i behandlingen.

Integritet

Det er vores overbevisning, at det er vigtigt, at den pårørende bevarer sin personlige integritet og får mulighed for at komme videre i sit eget liv. Og samtidig give en forståelse af, hvad der sker i forbindelse med behandlingsforløbet for den afhængige, som den pårørende er tæt på. Det sikrer, at de taler samme sprog og er i stand til at samarbejde og træffe sundere beslutninger om børn, fremtid og lignende.

Alle der er pårørende er velkommen til at komme og deltage i familiebehandlingen.

Den gratis pårørendebehandling foregår på Sankt Kjelds Plads 12, 2 sal, 2100 København Ø hver anden onsdag fra 16.30 til 19.00

Pårørende får gratis hjælp

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >